Per Gammelgaard
Menu
  • Tak
    • BYGNINGSFEJL
    • Biografi
    • Platform
    • Klip
    • Legater
    • Inspiration
    • Forfatterweb
    • Bøger for voksne
    • Dør om dør
    • Englekrøller
    • Dyt for Stanley!
    • Sådan som vi elsker
    • Frie købmands søn
    • Svinets blik
    • Stella
    • Den gule enke
    • Forårsviolin
    • Dec. grønne mørke
    • Antologier
    • Bøger for børn
    • Hotel Don Pedro
    • Ane-bøgerne
    • Den lyseblå baron
    • Brumme og Kurt
    • Alle mine dyr
    • ABCDille
    • Forsider m m
    • Links
  • Min gæstebog
  • Kontaktside

Forårsviolin

Forårsviolin (roman, 2001)
I korte, afvekslende kapitler med et enkelt temaord som overskrift anskues et lille antal menneskeskæbner, deres gøremål og drømme gennem et enkelt forårsdøgn. Det hænder i et kvarter, hvor alle kender hinanden, handler hos hin- anden, måske også husker et gammelt intimt forhold eller bare nærer en drøm, et håb. De er egentlig tæt forbundne, sådan at de ved flere tilfælde på afstand fornemmer angst, katastrofe, død, som indre fyrværkeri...Gammelgaard spiller hørværdigt rent på sin håndbyggede violin. (Torben Brostrøm/Information)

Per Gammelgaard har sat sig en ambitiøs og veldefineret opgave og løst den til perfektion. Dén mand har indsigt, kunnen og vilje. (Runa J. Kähler/Kristeligt Dagblad)

Selv om handlingen viser sig at være tragisk, er romanen på ingen måde pessimistisk, for violinen, der i den trofast-elskende Williams hænder bliver næsten levende, får den sidste tone, som er intet mindre end en blid appel om at tage vare på hinanden. "Forårsviolin" er en fin lille roman; en stædig ode til kærligheden også når denne har trange og umulige vilkår. (Henriette Bacher Lind/Jyllands-Posten)

Handlingen kulminerer med et mord i en taxi. Mordet sker bare. Som ved en impuls. Men i samme øjeblik ændres livet for de fleste af de personer, hvis skæbne vi følger...At sammenligne med Chagall og Schade er nok at tage tonen for højt. Men tone har Gammelgaard, og man kan godt undre sig over, at en så dejlig sprogmusiker er så lidet kendt. Det kan vel ikke være bare, fordi han sidder og klimprer så lavmælt på tastaturet ude i den danske provins? (John Chr. Jørgensen/Ekstrabladet)

Hans pen trækker kniplingsfint tråde gennem romanpersonerne, men fletter også sit spind om nogle af personerne, et spind der i et enkelt tilfælde bliver så stærkt som et reb, man kan hænge sig i. Og efter de 24 timer i Gammelgaards selskab har alle personer været ude for en skelsættende oplevelse, der bringer dem videre, afslutter noget eller frigør noget. (Marianne D. Cornett/Nordjyske Stiftstidende)

 

Seneste kommentarer

Del siden

  • Del på Facebook
  • Del på Twitter

Prøv 123hjemmeside gratis

Prøv 123hjemmeside gratis i en måned nu!
Prøv gratis